Spar både tid og penge med Virtual Reality

Hvad er VR?

Virtual Reality er en computer-simuleret virkelighed, som giver os mulighed for at se og interagere med tredimensionelle modeller vha. et VR-headset.

Hvorfor er VR relevant for dig?

Når ingeniører laver store layouts eller designs, sker det normalt foran en computer, hvilket er en begrænsende faktor, da følelsen af fysisk rum og størrelsesforhold er forskruet. Derfor er Virtual Reality en del af dagligdagen hos Tech Invent. VR giver os mulighed for at interagere med komplekse CAD-modeller i 1:1 skala med henblik på at optimere produktet i koncept-fasen, holde design reviews før produktionsfasen og som et stærkt redskab i forbindelse med salg og formidling. Dermed kan VR være med til at spare både tid, penge og frustrationer.

Fornemmelsen af et fysisk rum giver desuden en fordel ved vurdering af arbejdspositioner og sikkerhed samt til oplæring og udvikling af arbejdsgange.

Hvordan bruger vi VR sammen?

Udnyttelsen af VR gør, at vi hurtigt kan importere 3D CAD-modeller til et virtuelt miljø, som minder om det miljø, hvor produktet i sidste ende skal anvendes. Vi kan få dig eller din kunde til at opleve produktet i en stærk virkelighedstro udgave allerede inden det er sat i produktion. Hos Tech Invent har vi erfaring med forskellige typer software og kan hjælpe dig med en løsning til lige netop dit behov – hvad enten det er at tegne din idé fra bunden af eller gå rundt i den maskinpark, som dig og dit hold har konstrueret.
Vi anvender Virtual Reality i samarbejde med kunder til safety walks, visualisering, interaktion, review mm.

Lyder det som noget for dig eller vil du høre mere om mulighederne ved Virtual Reality, så ring til Tech Invent og lad os sammen finde den bedste løsning.