Besøg hos Airbus i Hamburg!

techinvent Ikke kategoriseret

En forårs firmatur i Hamburg med spændende oplevelser og gode grin!

Lørdag formiddag fik vi en guidet tour på Airbus fabrikken i Hamburg – sikke en oplevelse! Vi blev præsenteret for Airbus’ mangeårige og succesfulde historie samt gennemgang af deres mange forskellige flymodeller. Herefter fik vi lov til at se nogle af de haller, hvor samlingen af flyene foregår; selve skroget fremstilles i Hamburg, mens vingerne laves i England. Alle delene sejles til Toulouse, hvor de samles og testes – og derefter går turen tilbage til Hamburg, hvor flyet males og får indrettet kabinen. Det var meget interessant at se de forskellige arbejdsstationer og høre om de mange processer forbundet med byggeriet af så stor en maskine. Turens højdepunkt var naturligvis at opleve de store dobbeltdækker A380 fly på tæt hold!

Dagen bød også på teambuilding aktiviteter i form af “TEAM BREAKOUT GAMES”, hvor medarbejderne i små hold skulle løse gåder/mysterier inden for scenarierne: “røveri”, “bomber” og “mord”. Opgaverne skulle løses inden 60 minutter og krævede således både godt samarbejde og godt overblik!

Om aftenen mærkede vi stemningen og bylivet i Hamburg City!

Alt i alt en rigtig god, sjov og hyggelig tur!