“Effektiviseringsdag”

techinvent Ikke kategoriseret

En dag med fokus på procesoptimering og effektivisering i dagligdagen!

Fredag den 20.05.16 deltog alle fra Tech Invent i en lærerig ”Effektiviseringsdag” på Skanderborg Park Hotel. Jacob Steendahl Nielsen fra HOWBIZ Management Consulting introducerede os for den nyeste forskning inden for effektiv udvikling, og gennem interessante oplæg, gruppearbejde og fremlæggelser talte vi bl.a. om:

– hvordan arbejdsgange kan forbedres
– hvordan forstyrrelser i hverdagen kan reduceres
– hvordan hver enkelt medarbejder bedst muligt kan prioritere sine opgaver.

Gode effektiviseringspotentialer blev diskuteret, og mange nye spændende ideer så dagens lys!

Tak til HOWBIZ for at kickstarte vores vej til optimering og forbedring af såvel interne arbejdsgange som styring/planlægning af projekter.