Produktudvikling og optimering

Tech Invent kan hjælpe jer fra idé til et færdigt produkt eller med at optimere eksisterende produkter i forhold til for eksempel produktmodning eller fremstillingspris. Vi er også meget relevante, hvis I skal have hjælp til en opfindelse.

Vi har en systematisk tilgang til produktudvikling, hvor vi anvender anerkendte projektmodeller for at styre processen bedst muligt og for at sikre et optimalt resultat. Nogle af de modeller vi anvender i produktudviklingsforløbet er:

  • Stage-Gate Produkt Innovation Process
  • ‘Design for manufacturing’ guidelines
  • Design for Six Sigma
  • Design Failure Mode and Effect Analysis

Når vi arbejder med produktudvikling og optimering, hvad end det er i forhold til udvikling af nye produkter eller optimering, har vi fokus på følgende elementer:

  • Fremstillingsomkostninger
  • Materialereduktion
  • Ny teknologi
  • Styrke
  • Materialeegenskaber
  • Funktionalitet
  • Støj
  • Stabilitet
  • Hygiejnisk design
  • Ergonomi
  • Risikovurdering
  • Normer og standarder

Vi kan hjælpe jer med alle faser af produktudviklingsprocessen, og vi har faciliteterne til at fremstille prototyper og udføre tests. Desuden samarbejder vi med erfarne partnere inden for industrielt design, elektronikudvikling og programmering.