Nicolaj, vores maskiningeniør praktikant, afslutter sit praktikforløb med udgangen af 2015. Han har deltaget i mange forskellige projekter – store som små – og er utrolig dygtig, hjælpsom og arbejdsom. Vi ønsker Nicolaj held og lykke i den sidste del af hans studie og er samtidig glade for at kunne fortælle, at vi fortsætter samarbejdet og har ansat Nicolaj som studiemedhjælper.

Vores markedsførings-/kommunikations praktikant, Henrik, stopper også med udgangen af 2015. Henrik har primært beskæftiget sig med at lave en ny Tech Invent hjemmeside. Det har været et stort arbejde med masser af spændende udfordringer og kreativ udfoldelse. Den nye hjemmeside fremstår virkelig flot, overskuelig og med mange finesser. Tak for indsatsen, Henrik. Vi ønsker dig held og lykke med studiet og din fremtid.

Praktikanter Henrik og Nicolaj

Det er altid spændende at komme lidt ud af huset!

Selvom vi her hos Tech Invent har ret travlt, forsøger vi alligevel at holde os på forkant med ny viden og teknikker til det software vi bruger.

I denne omgang er det Casper og Brian som har været på to dages kursus i Fracture Mechanics og to dages kursus i Non-linear Structural Analysis.

Kurserne har fokus på ANSYS, som er det software vi ofte bruger til Finite Element Analysis. Begge kolleger er overbevist om at kursusdagene er godt givet ud i forhold til deres fremtidige arbejdsopgaver.

ANSYS kursus diplomer

Vi har netop afsluttet en totalleverance omfattende konceptudvikling, design, fremstilling og indkøring af en lakeringsmaskine beregnet til lakering og efterfølgende UV-hærdning af 250 emner i minuttet.

Udviklingen er foregået i tæt dialog med kunden for at sikre en maskine, som lever op til alle kundens forventninger. For at minimere fremstillingsomkostningerne og sikre optimal driftssikkerhed er maskinen designet med udgangspunkt i velafprøvede standardkomponenter.

Kravsspecifikationen definerede en OEE på 80%, hvilket efter produktion af de første 3 millioner emner har vist sig at være 96%. Dette samt det at projektet er gennemført inden for budget- og tidsrammen har medført at kunden er yderst tilfreds, og at der allerede nu er dialog omkring det næste projekt.

Læs mere om “bedriften” her: Case – Specialmaskine og se timelapse videoen herunder.

Firmatur til Berlin

techinvent Ikke kategoriseret

Den sidste weekend i oktober have vi en fantastisk firmatur til Berlin.

Byen var ved at forberede sig til 25-års jubilæet for murens fald, og der var en herlig stemning.

Vi oplevede en masse på det kulturelle plan; Berlins Tekniske Museum, Checkpoint Charlie , Brandenburger Tor, Holocaust-mindesmærket, og Verdensuret på Alexanderplatz.

Vi kom også forbi det berømte Fernsehturm, hvor vi spiste forkost i 207 meters højde, med flot udsigt over byen.

3D print er det nye sort

techinvent Ikke kategoriseret

Vi har erhvervet os en 3D-printer med henblik på hurtig fremstilling af funktionsdygtige prototyper. Mere specifikt er vi nu de glade og begejstrede ejere af en splinterny MakerBot Replicator 2 Desktop 3D Printer.

Målet med anskaffelsen er:

  • Hurtig og effektiv afprøvning af nye designs
  • Effektiv validering af design størrelse, form og funktion
  • Større design flexibilitet, med mulighed for hurtigt at afprøve ændringer i design
  • Færre fejl i forbindelse med produktionen af prototyper og bedre slutprodukter

Her er en film af en af de første prøvekørsler med printeren:

MakerBot Replicator 2